BOLIGFORENING
KEEN Miljø & Energirådgivning hjælper dig med at sikre værdien af din ejendom
Som boligforening er det en god idé at have en plan for vedligeholdelse og investeringer i ejendommen. I det lange løb er der nemlig besparelser at hente.
KEEN Miljø & Energirådgivning rådgiver ved udførelse af vedligeholdelsesplaner og investeringsbudgetter – på den måde får I et samlet billede af boligens tilstand, samt en prioriteret plan for, hvornår de forskellige vedligeholdelsesaktiviteter skal foregå, og hvad de koster. Det er et godt værktøj til den årlige budgetlægning.
Vi tilbyder også at udføre de lovpligtige energimærkninger, som gælder specifikt for jeres ejendom. Og vi bidrager naturligvis gerne med en vurdering af jeres muligheder for at energioptimere ejendommen – desuden kan vi hjælpe jer med at finde ud af, hvordan I søger om tilskud til energiforbedringer.
DRIFT- OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN
En drift- og vedligeholdelsesplan (ofte forkortet til ’DV-plan’) er en detaljeret plan for, hvordan en bygning skal vedligeholdes. DV-planen viser, hvilke aktiviteter der skal udføres, og hvor meget det koster henover en vis periode (fx 10 år).
Ejendommen gennemgås for eventuelle skader, og der foretages tilstandsvurderinger af de enkelte bygningsdele. For hver bygningsdel noterer vi:
- Den forventede levetid
- Hvor ofte, bygningsdelen kræver eftersyn (eftersynsintervallet)
- Hvor ofte, den skal vedligeholdes (vedligeholdsintervallet)
- Årstal for næste vedligehold
- Pris for næste vedligehold
En sådan vedligeholdelsesplan udført af KEEN Miljø & Energirådgivning sikrer, at ejendommen ikke forfalder. I undgår dermed unødigt dyre reparationer, der kunne være undgået ved regelmæssig vedligeholdelse.
KEEN Miljø & Energirådgivning tilbyder at udarbejde DV-planer for alle typer af bygninger – eksisterende bebyggelse såvel som nybyggeri. Hvis I overvejer tilbygning eller modernisering, kan vi påbegynde arbejdet så snart, der ligger en fornuftig finansieringsplan. Således forøger I ejendommens værdi, sideløbende med at I nyder godt af forbedringerne.
Kontakt KEEN Miljø & Energirådgivning og hør mere om drifts- og vedligeholdelsesplaner.
ENERGIFORBEDRING
Vi har mange års erfaring i energirådgivning. Dette, koblet med en kvalitetsbevidst tilgang til vores fag, er forudsætningen for, at din bolig energiforbedres på bedste vis. Hvis I vil renovere ejendommen med energiforbedringer i fokus, så kan I søge om offentligt tilskud til projektet. Dette tilskud kan både gives til udlejere, boligforeninger, forsamlingshuse og klubber.
Undervejs kan vi give dig vejledning i, hvilke tilskud du kan søge – og hvordan du søger om dem. Eksempelvis gives der tilskud til udskiftning af oliefyr, kedler/vinduer, eller til ny isolering af boligen. Vi kan også udarbejde et budget, som I kan tage med i banken, når projektet skal finansieres.
Vi tilbyder også projektering af renovationsarbejdet. Det vil sige, at vi indhenter tilbud fra håndværkere, fører tilsyn og kvalitetssikrer arbejdet samt foretager en afsluttende gennemgang og følger op på projektet.
LOVPLIGTIG ENERGIMÆRKNING
Det er lovpligtigt at have energimærkning på sin ejendom, hvis den skal sælges. Loven gælder for såvel private som erhvervsejendomme, og skal synliggøre det energiforbrug, der er i ejendommen. Desuden er energimærkning lovpligtigt ved udlejning hvert 10. år afhængigt af besparelsespotentialet.
Kontakt KEEN Miljø & Energirådgivning og hør mere om energimærkning – vi er certificeret til energimærkning af alle typer ejendomme.
Yderligere information om energimærkning kan findes hos Energistyrelsen.